Årets Grønne Bil i Verden - Nissan Leaf


Den nye 2018-udgave af Nissan LEAF, som er verdens mest solgte elbil, er blevet udråbt som “Årets grønne bil i verden” i forbindelse med 2018-udgaven af den internationale biludstilling i New York. LEAF er ikonet på Nissan Intelligent Mobility, som er koncernens vision for at ændre, hvordan biler køres, drives og integreres i samfundet.

Som den første komplet eldrevne bil nogensinde, der er blevet tildelt prisen ”Årets grønne bil i verden”, siden denne kategori blev oprettet i 2016, er 2018-udgaven af Nissan LEAF blevet genopfundet med anden generation af modellen. Den nye Nissan LEAF kombinerer en længere rækkevidde* med et dynamisk nyt design og de nyeste Nissan Intelligent Mobility-funktioner, herunder ProPILOT, e-Pedal, automatisk katastrofeopbremsning og meget andet.

“Vi er meget stolte over, at det – siden Nissan LEAF blev lanceret i 2010 – er lykkedes os at få mere end 300.000 el-biler ud at køre på vejene rundt om i verden, hvilket er med til at reducere udledningen af CO2 over hele verden,” udtalte Daniele Schillaci, som er Executive Vice President, Global Marketing and Sales, Zero Emission Vehicle and Battery Business og øverste chef for Management Committee for Japan/A&O (Japan, Asien og Oceanien); Nissan Motor Co., Ltd. “Det er en stor ære for os at modtage denne anerkendelse fra denne respekterede jury. Og vi er stolte over at fortsætte med at udvide visionen om Nissan Intelligent Mobility.”

2018-udgaven af Nissan LEAF steg til tops på en liste med fem emner i kategorien og var den eneste elbil i opløbet. I jurymedlemmernes vurdering ved valget af den samlede vinder indgik bilens samlede miljøpåvirkning, herunder udstødningsemissioner og brændstofforbrug.


Den tidligere generation af Nissan LEAF blev udråbt som “World Car of the Year” i 2011 og er stadig den eneste komplet eldrevne bil, som er blevet tildelt denne pris i prisens 14-årige historie.