BMW M5 Competition!


Fra juli måned kan BMW M5 bestilles med Competition-pakke, der giver en endnu mere motorsportsinspireret køreoplevelse.

BMW gearer op og præsenterer BMW M5 Competition, som giver den mest kraftfulde og eksklusive M5-oplevelse til dato. Den 4,4 liters V8-motor med BMW M TwinPower Turbo og 625 hestekræfter sender bilen fra 0-100 km/t på kun 3,3 sekunder.

I forhold til den nuværende BMW M5 er det et plus på 25 hestekræfter og 0,1 sekund hurtigere fra 0-100 km/t.


Lyden af motorsport
Motoren i den nye BMW M5 Competition yder 625 hestekræfter ved 6.000 omdr./min. Det maksimale drejningsmoment er på 750 Nm i området mellem 1.800-5.800 omdr./min. Bilen accelererer fra 0-200 km/t på 10,8 sekunder. Det er 0,3 sekunder hurtigere end standardversionen af BMW M5.

Bilen er sænket med 7 mm og den optimerede motorrespons og affjedring sikrer maksimal dynamik og præcision.

Den modelspecifikke M sportsudstødning har sorte afgangsrør og bagspoileren er i high-gloss black. Under modelnavnet på bagklappen er der tilføjet "Competition".


Competition: En succeshistorie
Lanceringen af BMW M5 Competition markerer samtidig starten på en ny strategi. Det er planen fremover, at tilbyde to forskellige udgaver af BMW M modellerne, således at Competition-pakken er et tilvalg.

BMW M Competition-pakken blev tilbudt første gang til forgængeren til den nuværende BMW M5 og findes i øjeblikket til BMW M4 Coupé, BMW M4 Cabriolet og BMW M3 Sedan. Cirka 40 procent af den tidligere BMW M5, solgt på verdensplan, var udstyret med en BMW M Competition-pakke.