Omfattende opdatering af Evoque


Den nye Range Rover Evoque er en avanceret videreudvikling af originalen, der skabte markedet for kompakte luksus-SUV med et globalt salg på over 772.000 biler og over 217 internationale priser. Den nye Evoque kombinerer uforlignelig Range Rover-historie med banebrydende teknologi, er designet, konstrueret og bygget i Storbritannien.

Finbar McFall, Global Marketing Director, Jaguar Land Rover, siger: "For 8 år siden skabte vi et nyt segment, og hele verden fulgte vores eksempel. Vi har nu redefineret, hvad en kompakt luksus-SUV er. Baseret på design og kraft og med den nyeste teknologi til rådighed opfylder den nye Range Rover Evoque dine behov til fulde og sikrer, at du når frem uanset forholdene."

Med udgangspunkt i originalens letgenkendelige design er den nye Range Rover Evoque en avanceret videreudvikling af den markante coupélignende silhuet kendetegnet ved den markante hurtige taglinje og stigende hoftelinje, der er så karakteristisk for Range Rover-familien

De markante proportioner forstærkes af dens udtalte skuldre og stærke hjulkasser, og sammen med de 21-tommers fælge skabes en stærk og dynamisk personlighed.

Introduktionen af juvellignende elementer, såsom superslanke Matrix LED-forlygter, skaber en mere sofistikeret for- og baglygtegrafik. Flade dørgreb, som man kender det fra blandt andet Range Rover velar og Jaguar I-PACE fremhæver det glatte, smukt formede æstetiske design, mens elegante blinklys skaber en markant signatur.

Indvendig luksus
Indvendigt integrerer det smukt udførte designs rene overflader og enkle linjer med omhyggeligt behandlede førsteklasses materialer for at skabe en luksuøs, minimalistisk, digital kabine. Tekniske tekstiler med genbrugsplast fås som førsteklasses alternativer til læder, bl.a. en uldblanding fra danske Kvadrat, Dinamica® suedecloth samt alternativerne Eucalyptus og Ultrafabrics™. Kabinen er designet som et roligt og uforstyrret rum, hvor fører og passagerer kan sidde komfortabelt, sikkert og trygt med teknologier såsom Touch Pro Duo-systemet med dobbelt touchscreen, ny og hurtigere software, 16-vejs sædebetjening og ionisering af kabineluften, der passer perfekt til den forbedrede plads.

Gerry McGovern, Land Rovers Chief Design Officer, siger: "Da Range Rover Evoque debuterede tilbage i 2010, forvandlede den markedet for kompakte SUV, og den nye model står til at videreføre denne fantastiske rejse. Dette karakterfulde køretøj kombinerer raffinement og morskab i den altafgørende følelsesladede reaktion, der får smilet frem og vækker opmærksomhed."

Næsten uforandrede mål
Range Rover Evoques udvendige mål er næsten uforandrede, men da den er baseret på Land Rovers nye Premium Transverse Architecture med en blanding af materialer, er der mere plads indvendigt end før. En længere akselafstand giver 20 mm mere knæplads på bagsædet og mere plads til småting – i det større handskerum og midterkonsollen er der nu god plads til tablets, håndtasker og flasker. Bagagepladsen er øget med 10 procent (til 591 liter), og er blevet bredere med god plads til en sammenklappet barnevogn eller golfbaggen, og pladsen øges til 1.383 liter, når de fleksible 40:20:40 sæder på anden sæderække lægges ned.

Hybrid- og Plug in version
Den nye arkitektur er udviklet til elektrificering, og modeludbuddet omfatter en 48-volt mild hybrid ved lanceringen og en plug-in hybridmodel ca. 12 måneder senere. Mild hybrid-drivlinjen er den første fra Land Rover og virker ved at indvinde energi, der normalt går tabt under opbremsning, via startgeneratoren, der er integreret i et remsystem, og opbevarer den i batteriet under gulvet. Ved hastigheder under 17 km/t slukkes motoren, når føreren bremser. Når bilen starter, overføres den lagrede energi for at støtte motoren under acceleration og reducere brændstofforbruget. Resultatet er raffineret, stille og effektiv kørsel i byområder med tæt trafik samt effektivitetsbesparelser.

Mild hybrid fås med de firecylindrede Ingenium- benzin- og dieselmotorer og byder på CO2-udledning fra kun 149 g/km og en brændstoføkonomi på 5,6 l/100 km (baseret på NEDC Equivalent-testproceduren). Hvis kunden vælger dieselmotoren på 150 hk med forhjulstræk er Evoques udledning kun 143 g/km. Modeludbuddet udvides næste år med en effektiv elektrisk plug-in hybrid (PHEV) og 3-cylindret Ingenium benzinmotor.

Avanceret teknologi
Den nye SUV er en ægte Range Rover, der kombinerer terrænegenskaber med kørsel i al slags vejr. Den nye Evoque har firehjulstræk og anden generations Active Driveline med Driveline Disconnect for at forbedre effektiviteten og Adaptive Dynamics for at sikre komfort og køreegenskaber i optimal balance. Terrain Response 2 – en helt ny teknologi i en Range Rover i fuld størrelse – registrerer automatisk vejoverfladen og justerer opsætningen, mens Evoque nu kan køre igennem op til 600 mm vand (tidligere 500 mm).

Range Rovers berømmede forhøjede førerposition har taget springet ind i den digitale tid med segmentets første ClearSight bakspejl, der forvandles til en HD-videoskærm. Hvis passagerer eller store genstande spærrer udsynet bagud, kan føreren bare trykke på en kontakt under spejlet, hvorefter højopløste videobilleder fra toppen af bilen tydeligt viser, hvad der sker bag bilen. Skærmen giver et bredere (50 graders) synsfelt og bedre udsyn i dårlig belysning.

Den nye Range Rover Evoque er også verdens første med Ground View-teknologi, der gør motorhjelmen usynlig ved at lægge kamerabilleder på den øverste touchscreen, så føreren får et 180 graders billede af, hvad der sker under bilens front. Det er bl.a. en stor fordel på vanskelige parkeringspladser, ved høje fortovskanter eller i barsk terræn og er en virkeliggørelse af den Transparent Bonnet-teknologi, der blev vist af Land Rover i 2014.

Nick Rogers, Executive Director, Product Engineering, Jaguar Land Rover, siger: "Bag overfladen finder man en konstruktionsmæssig og teknisk revolution. Arkitekturen er helt ny for at passe til både plug-in- og mild hybrid-systemer, og på karrosseriet er det kun dørgrebene, der er uforandrede. Chassiset er omarbejdet på væsentlige punkter for at udnytte det stivere karrosseri og sikre den komfortable kørsel og det raffinement, der er karakteristisk for en Range Rover.https://ssl.gstatic.com/ui/v1/icons/mail/images/cleardot.gif "Evoque er nu mere intelligent end nogensinde. Softwaren bag vores infotainment-system er finpudset for at give en mere intuitiv kundeoplevelse. Dertil kommer, at vi har tilføjet Apple CarPlay og Android Auto for at sikre perfekt tilslutning af smartphones.".

Evoque er den første Land Rover med Smart Settings, der benytter sig af algoritmer med kunstig intelligens, for at lære førerens præferencer at kende, og fungerer som en indbygget butler. Ud over sæde-, musik- og klimaindstillinger kan Evoque også styre ratindstillingerne for at sikre maksimal komfort.

Jaguar Land Rovers engagement i den britiske bilindustri fortsætter efter investeringer på 1 mia. pund for at støtte dens frembringelse og levering af biler. Dette omfatter bl.a. 111 millioner pund i firmaets britiske produktionsanlæg i Halewood, Merseyside til udvikling af det topmoderne, fleksible produktionsanlæg.

Danske priser på Range Rover Evoque forventes offentliggjort i Januar. Der er dansk introduktion i slut marts/begyndelse april.