Årets Bil i Danmark 2019


Hvert år kårer Motorjournalisternes Klub Danmark den absolut bedste nye bilmodel blandt alle årets nyheder, og vinderen får den eftertragtede titel som Årets Bil i Danmark. I 2019 fylder kåringen 50 år, og Ford er derfor særligt beærede over, at juryen netop har valgt den helt nye Focus som den bedste bil blandt flere end 20 nye modeller – Focus er Årets Bil i Danmark 2019.

Juryen, bestående af 26 motorjournalister fra hele landet, testede over to dage i efteråret de mange nye bilmodeller på og omkring FDM Jyllandsringen, og efter denne indledende runde blev fem biler udpeget til finalen. Den nye Ford Focus kørte sikkert ind i finalen, og den fik selskab af Hyundai Kona Electric, Jaguar I-Pace, KIA CEED og Peugeot 508.

 

Den nye Focus modtog i alt 187 point fra de 26 jurymedlemmer og blev en klar nummet et, mens nummer to, Peugeot 508 fik 132 point, og Hyundai Kona fik 127 point, Kia Ceed fik 112 point og Jaguar I-Pace fik 92 point. Fjerde generation af Focus blev dermed en meget overbevisende vinder af titlen som Årets Bil i Danmark 2019.

Årets Bil i Danmark 2019

Ford Focus, 187 point

Peugeot 508, 132 point

Hyundai Kona Electric, 127 point

KIA CEED, 112 point

Jaguar I-Pace, 92 point