Voldsom Audi RS Q8


Audi Sport GmbH havde verdenspremiere på den nye RS Q8 på Los Angeles Auto Show, der åbnede den 22. november. Den øverste model i Q-produktlinien bliver her vist for første gang i en RS-version og kombinerer kræfterne fra en RS-model med elegancen fra en coupé og fleksibiliteten fra en SUV. Hjertet i Audi RS Q8 er en otte-cylindret biturbo-motor med 600 hk og 800 Nm. 
 

Audi Sport har dog ikke kun tænkt i performance – de har også tænkt i effektivitet. Derfor er RS Q8 udstyret med et mildhybridsystem (MHEV) baseret på et 48-volt primært ledningsnet, og med sin remstartergenerator kan den genvinde op til 12 kW strøm til sit lithium-ion-batteri. Som et resultat kan den rulle i op til 40 sekunder med motoren slukket ved hastigheder mellem 55 og 160 km/t. Under delvis belastning og ved lave hastigheder har Audi RS Q8 desuden cylinderfrakobling, der yderligere forbedrer effektiviteten.
 

”For første gang i vores 25-årige historie med Audi RS-modeller introducerer vi en stor SUV-coupe med gener fra en ægte high-performance sportsvogn,” siger Oliver Hoffmann, CEO for Audi Sport GmbH. "Med sin biturbo V8-benzinmotor er Audi RS Q8 den prestigefyldte spydspids i RS-modelfamilien."


Highlights

Audi RS Q8 i Danmark
RS Q8 introduceres i Danmark i løbet af første kvartal 2020. Der er endnu ikke dansk pris, ligesom udbuddet af udstyr heller ikke er fastlagt. I Tyskland starter prisen fra 127.000 euro.