First look: Octavia RS iV


SKODA fyrer op under forventningerne til den helt nye SKODA OCTAVIA RS iV. Den tjekkiske bilproducent fremviser tre designskitser, som viser den sportslige topmodel af fjerde generation af OCTAVIA, der får verdenspremiere den 3. marts på Geneva Motor Show. 

Sorte RS-signaturdetaljer understreger det dynamiske designsprog på den elegante SKODA bestseller, som er vokset en smule i forhold til forgængermodellen. Som den første SKODA RS-model med plug-in-hybriddrivlinje er OCTAVIA RS iV unik i den forstand, at den kombinerer familievenlig alsidighed og sportsvognsagtige præstationer og effektivitet.

20 år efter lanceringen af den første OCTAVIA RS kommer SKODA OCTAVIA RS iV nu til at åbne næste kapitel i en bemærkelsesværdig succeshistorie. OCTAVIA RS er ekstremt populær inden for modelrækken, og på SKODAs største europæiske markeder, Tyskland, Storbritannien og Schweiz, er hver femte OCTAVIA, der udleveres til kunderne, en RS-model. Kunderne sætter pris på kombinationen af en rummelig kabine, alsidighed og sportslige præstationer. Med en plug-in-hybriddrivlinje med 245 hk leverer den helt nye OCTAVIA RS iV en fremragende brændstoføkonomi og lave CO2-emissioner.

Designskitserne afslører OCTAVIA RS iV i både den coupéagtige sedan-model og den dynamiske stationcar-model COMBI. De mest iøjnefaldende designelementer er en sort SKODA kølergrill og et sportsligt frontskørt med store luftindtag og markante sorte detaljer. Store fælge, diffusorer for og bag samt spoilere på sedanmodellens bagklap og på tagkanten på COMBI-modellen understreger OCTAVIA RS iV’s sportslige ambitioner.