Stærk pris på ny Audi Q3 Plug-in-Hybrid


Hos Audi sætter man nu strøm til endnu en plug-in-hybrid – nemlig Q3 som SUV og som SUV-coupéen Q3 Sportback. I Danmark er SUVer i høj kurs, og der er mange danskere, der ønsker at tage et skridt i retning af en grønnere form for mobilitet uden at gå på kompromis med design og kvalitet. Derfor rammer Audi Q3 TFSI e og Q3 Sportback TFSI e lige ned i et marked med stor efterspørgsel. Prisen starter på 379.990 kr. for en Audi Q3 Attitude Plus 45 TFSI e.

Med en systemydelse på 245 hk og en acceleration fra 0-100 km/t på 7,3 sekunder byder Audi Q3 45 TFSI e og Q3 Sportback 45 TFSI e på sportslige præstationer, men man kan også køre lokalt uden emissioner. Begge plug-in-modeller har en samlet rækkevidde på ca. 710 km, hvoraf de på ren el kan køre op til 51 km for Q3 45 TFSI e og op til 50 km for Q3 Sportback 45 TFSI e i henhold til WLTP-cyklussen.

Audi Q3 TFSI e tilbydes i to forskellige udstyrsvarianter – Attitude Plus og S line Plus. Udstyrsniveauet er, som udgangspunkt, ens i de to udstyrsvarianter, men S line Plus har derudover S line designelementer. Q3 Attitude Plus 45 TFSI e sætter bare højt og har følgende udvalgt standardudstyr: LED-forlygter inkl. LED-baglygter m. dynamisk blinklys, fjernlysassistent, adaptiv hastighedsassistent, vognbaneafvigelsesadvarsel, parkeringshjælp bag, elektrisk åbning og lukning af bagklap, sædevarme foran, 4-vejs el-justerbar lændestøtte, automatisk nedblændeligt bakspejl, Audi virtual cockpit, Audi smartphone interface, MMI Radio Plus med 8,8" touchskærm, etc.

Derudover er opladningssystemet ”kompakt”, der kan bruges ved stikdåser, standard på bilen, samt et Mode-3-kabel, som kan bruges ved offentlige ladestandere. ”kompakt” er et såkaldt Mode-2-opladningssystem, der består af en betjeningsenhed inklusive et tilslutningskabel til bilen og to forskellige nettilslutningskabler (med husholdnings- og industristik).