Ny Tesla V3 Supercharger i Kirke Såby


I dag indvies Sjællands første V3 Supercharger i Kirke Såby med otte ladere. Tredje generation af Superchargers, de såkaldte V3, har en effekt på op til 250 kilowatt, hvilket indebærer endnu kortere ladestop når man er på elektrisk langfart i en Tesla. En Model 3 Long Range kan lade op til 120 kilometer rækkevidde på fem minutter på en V3 Supercharger, og en gennemsnitlig ladepause forventes at vare cirka 15 minutter.

V3 Supercharging, en teknologi bygget til volumen og behovet for elbiler
V3 er en komplet ny arkitektur med teknologi designet til næste bølge af elektriske bilers revolution. Med en maksimal effekt på 250kW og direkte levering af strøm - som gør op med deling af strøm - er V3 optimeret for større volumen og endnu hurtigere opladningstider. I dag er der næsten 100 Supercharger[1]stationer med V3 teknologi i Europa og i Danmark indviede man den første V3-station i Ikast i Midtjylland sidste år. Fra og med nu installerer Tesla udelukkende den nye V3 Supercharging teknologi på alle nye stationer i Danmark og resten af Europa, som en tilføjelse til det allerede udbredte og hurtige V2 netværk.

V3 Superchargers i Europa supporterer naturligvis CCS adaptere og er tilgængelig for alle Tesla ejere. Model S og Model X ejere der bruger en CCS adapter vil få glæde af at V3 ikke deler strøm ved ca. samme maksimale effekt som på V2 Superchargers. Adapteren er standardudstyr i alle Model S og Model X der er produceret fra og med maj 2019. Ældre Model S og Model X kan opgraderes til CCS for en overkommelig omkostning. Efter opgraderingen, vil alle V3-stationer automatisk blive synlige på bilens skærm og åbne muligheden for at benytte endnu flere og endnu hurtigere lademuligheder. Booking af opgraderingen sker som sædvanligt i Teslas app og kan udføres af Mobile Service.

V3 Supercharger i Kirke Såby
Otte nye V3-ladere i Teslas ambitiøse planer om udvidelse af Supercharger-netværket indvies i Kirke Såby i dag. Den nye Supercharger åbner op for rejser mellem Århus og København på motortrafikvej 21. Det er en af de 10 nye Supercharger-stationer med V3-teknologi som er på tegnebrættet for det kommende år, hvilket vil øge udbuddet af Superchargers med mere end 80% i Danmark.

Teslas danske netværk har allerede leveret mere end 125 millioner Supercharger kilometer til ejere siden den første station åbnede i 2014, hvilket indikerer at langtursrejse med elbiler er blevet populært. De seneste år har Tesla investeret kraftigt i udbygningen af ladenetværket. De 11 Supercharger[1]stationer på tværs af landet og næsten 200 destinationsopladere på hoteller, restauranter og ved indkøbscentre bidrager til at muliggøre effektiv og prisoverkommelig rejse gennem hele Danmark.

Et paneuropæisk netværk
I Europa er der i dag 650+ stationer med mere end 6.500 udtag, som gør det nemt at rejse problemfrit gennem 28 lande. 90% af al opladning foregår dog typisk i hjemmet eller på arbejdspladsen, hvor bilen alligevel er parkeret. Det betyder at elbilejere mødes af en opladet bil hver dag, hvilket indebærer op til 614 kilometer rækkevidde for en Model 3-ejer.