BMW Concept XM


I 2022 kan BMW M fejre 50 års jubilæum. Som en forsmag på fejringen vises BMW Concept XM nu frem for første gang. Når den endelige version sættes i produktion i slutningen af 2022, bliver det den kraftigste serieproducerede BMW M-model nogensinde – med DNA fra både fortiden og fremtiden.

BMW M GmbH står bag en række af BMW’s mest ikoniske modeller. For mange BMW fans, er M-modellerne selve kernen af ægte køreglæde. Konceptbilen BMW Concept XM bærer derfor på en stærk arv og forpligtelse – samtidig med, at den med garanti udfordrer de samme områder.

Produktionsmodellen BMW XM bliver den første enkeltstående BMW M-model siden den legendariske BMW M1 for 50 år siden. Med sin størrelse, design og drivlinje kan man dog sige, at forskellene ikke kunne være større.

"BMW Concept XM repræsenterer en komplet redefinering af high performance-segmentet," siger Franciscus van Meel, adm. direktør hos BMW M GmbH. "Det understreger BMW M's evne til at bryde med etablerede konventioner og skubbe grænserne for at tilbyde fansene den ultimative køreoplevelse. Den produktionsklare bil - den første rene BMW M-model siden den legendariske BMW M1 – viser også, hvordan vi nærmer os den trinvise elektrificering af vores brand."

Imponerende dimensioner og præstationer
BMW Concept XM viser, at BMW M kører sine egne veje i luksussegmentet. Bilens eksteriør er både dristigt og ekstrovert, og genspejler bilens exceptionelle ydelse og dynamik. Det nyudviklede M Hybrid-system forener kræfterne fra en V8-benzinmotor med en kraftig elektrisk motor – med en samlet effekt på 750 hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på 1.000 Nm.

Med en elektrisk rækkevidde på op til 80 km, bliver dette den første plug-in-hybrid fra BMW M – og et stærkt signal om at teknologi og filosofien for elektrificering går hånd i hånd fremover.

BMW Concept XM måler 5.110 mm i længden, 2.000 mm i bredden, 1.733 mm i højden og har som standard 23” fælge.

Det største marked for BMW XM vil uden tvivl være SUV’ens hjemland, USA. Her er BMW X5 M og BMW X6 M allerede blandt de mest populære M-modeller.

Foruden forskellen på drivlinjen, har BMW XM et langt mere ekstrovert og individuelt eksteriør- og interiørdesign. En bil, som vil elske at være i spotlight, akkurat som den ekstroverte målgruppe, den er designet til.

Et koncept, der kigger ud i fremtiden
Det er kort tid siden, at BMW viste konceptbilen BMW i Vision Circular – en vision om, hvordan en bil i 2040 kan produceres med kun genanvendelige materialer. Den fuldelektriske BMW iX er netop lanceret i Danmark, til februar kommer BMW i4 og i løbet af næste år får de selskab af stadig flere fuldelektriske søskende.

BMW har aldrig været bange for at skubbe til grænserne. Selskabets historie er fuld af eksempler, som viser at man tør køre sine egne veje med udvalgte modeller. 

BMW XM kommer kun som plug-in-hybrid og eksklusivt som M-model.