Ny elektrisk supersportsvogn fra Lexus


Det japanske luksus livsstilsbrand, Lexus, viser nu helt nye billeder og animerede videoer af sin kommende næste generations fuldt elektriske sportsvogn, der accelererer fra 0 til 100 km/t. i det lave to sekunders interval, får en rækkevidde på 700 km og vil blive udstyret med næste generations batteriteknologi – solid state batterier.

Da Akio Toyoda, den øverste chef for Toyota Motor Corporation, der står bag luksus livsstilsbrandet Lexus, i december løftede sløret for 17 nye elbilmodeller og samtidig offentliggjorde, at Toyota og Lexus vil lancere 30 nye elbiler frem mod 2030, vakte en af modellerne ekstra opmærksomhed.


Det var den ultralave sportsvogn med Lexus-emblemer placeret i midten af det omfattende elbilfelt. Billedmaterialet af den øjefængende sag var i december yderst sparsomt, men nu er Lexus klar med flere nye billeder og animerede videoer af den fuldt elektriske sportsvogn.


Den nye sportsmodel vil blive en del af den serie af elektrificerede biler, som markedsføres under brandet Lexus Electrified. Gennem dette brand sigter Lexus mod at udnytte potentialet ved elektrificering til fulde for at øge køreglæden blandt kunderne.

 

Med sine dristige proportioner og ultralave højde, hvilket er altafgørende for en højtydende sportsvogn, viser den nye elektriske sportsvognsmodel retningen for Lexus i fremtiden samtidig med, at den også genopliver ånden fra den ikoniske supersportsvogn Lexus LFA.
 

Lexus sportsmodellen vil få en acceleration i den lave ende af to-sekunders intervallet og en rækkevidde på 700 km takket være brugen af næste generation batteriteknologi, solid-state batterier.


Der er foreløbig ingen nærmere information om, hvornår vi kan forvente at se den elektriske Lexus-sportsvogn på vejene.