Jyllands største Tesla Supercharger station


Gennem de seneste år har Tesla kontinuerligt investeret i udbygningen af ladenetværket. I dag er der 15 Supercharger-stationer med 212 lynladere, hvilket muliggør effektiv og prisoverkommelig rejse gennem hele Danmark.

I dag åbner Tesla Jyllands største lynladerstation i Fredericia med 24 nye V3-Superchargers. Stationen gør det nemmere at rejse i trekantområdet på motorvejene E45 og E20 og er et godt supplement til Superchargeren i Middelfart på strækningen tværs over landsdelene sammen med de 16 nye ladestandere ved Kolding Storcenter som Tesla indviede i sommers.

De 40 nye Superchargers, med op til 250 kW, i Fredericia og Kolding er åbne for andre biler end Tesla. Idag indgår 176 Superchargers fordelt på 11 stationer fra nord til syd i pilotprojektet, hvilket gør Tesla Superchargers til det største offentlige lynladenetværk i Danmark (>150 kW).

Tesla pilotprojekt for Supercharging i Danmark

Teslas pilotprojekt om at åbne Supercharger-netværket for andre biler end Tesla udvider nu til stationen i Fredericia for at støtte Teslas mission om at accelere verdens overgang til bæredygtig energi.

Pilotprojektet introducerer en model for medlemsskab. Elbilsejere af andre bilmærker kan tilvælge et månedligt abonnement for 99 kroner om måneden i Tesla-appen og udnytte samme kWh-pris som Tesla-ejere. De, som ikke vælger medlemskab vil kunne oplade til en højere gennemsnitlig kWh-pris. Priser for opladning er tilgængelige i Tesla-appen og varierer mellem de forskellige stationer der er involveret i pilotprojektet. I Danmark indgår nu 176 Superchargers fordelt på 11 stationer fra nord til syd i pilotprojektet, hvilket gør Tesla Superchargers til det største offentlige lynladenetværk i Danmark og det mest omfattende og udbredte netværk i Europa (>150 kW).

Flere Superchargers på vej
Ladestationerne ved Kolding Storcenter og Fredericia er de første ud af i alt seks nye Supercharger-stationer med V3-teknologi, som vil blive etableret i Danmark i løbet af de kommende måneder. Som en del af et pilotprojekt har Tesla besluttet, at alle biler – uafhængigt af mærke – skal kunne bruge flere nye ladestandere som bygges i fremtiden. Det afspejler vores nyeste strategi om at åbne større lokationer for at imødekomme den voksende flåde af Teslaer.

Forbedret batteri og opladningsteknologi gør hurtigere ladehastighed muligt, nu op til 250 kW takket være V3 Superchargers. Selv om teknologien fortsætter sin udvikling, vil vi fortsat fokusere på pålideligheden, som er en af de vigtigste egenskaber ved hurtig opladning for at understøtte de lange ture. Som annonceret i vores 2021 Impact-rapport har vi registreret en oppetid på 99.96% globalt sidste år. 

V3 Supercharging, en teknologi bygget til volumen og behovet for elbiler
Teslas danske netværk har allerede leveret mere end 220 millioner Supercharger-kilometer til ejere siden den første station åbnede i 2014, hvilket indikerer at langtursrejse med elbiler er blevet populært. Tredje generation af Superchargers indebærer endnu kortere ladestop når man er på elektrisk langfart i en Tesla. En Model 3 Long Range kan lade op til 275 kilometer rækkevidde på 15 minutter på en V3 Supercharger, hvilket er den gennemsnitlige ladepause. Fra og med nu installerer Tesla udelukkende den nye V3 Supercharging teknologi på alle nye stationer i Danmark og resten af Europa, som en tilføjelse til det allerede udbredte og hurtige V2 netværk.

CCS standard
V3 Superchargers i Europa supporterer naturligvis CCS-stik og er tilgængelige for alle Tesla ejere. Alle Model 3 og Model Y er udstyret med CCS-stik. Model S og Model X ejere der bruger en CCS-adapter vil få cirka samme effekt som på V2 Superchargers, men vil opleve at V3 ikke deler strøm med andre opladende biler. Adapteren er standardudstyr i alle Model S og Model X der er produceret fra og med maj 2019. Ældre Model S og Model X kan opgraderes til CCS for en overkommelig omkostning. Efter opgraderingen, vil alle V3-stationer automatisk blive synlige på bilens skærm og åbne muligheden for at benytte endnu flere og endnu hurtigere lademuligheder samt de mange andre lynladere fra tredjepart. Booking af opgraderingen sker som sædvanligt i Teslas app og kan udføres af Mobile Service.

Et paneuropæisk netværk
I Europa er der i dag 800+ stationer med mere end 9.000 udtag, som gør det nemt at rejse problemfrit gennem 30 lande. 90% af al opladning foregår dog i hjemmet eller på arbejdspladsen, hvor bilen alligevel er parkeret. Det betyder at elbilsejere mødes af en opladet bil hver dag, hvilket er mere end 600 kilometer rækkevidde for en Model 3-ejer.